World of Coffee i København
Vi ved, hvordan du skal starte sommeren! Du skal til København og være med til årets største kaffearrangement – World of Coffee. En weekend fyldt med ny viden og nye møder, og midt i det hele ses vi til La Marzoccos legendariske Out of The Box event, i vores nye showroom. Velkommen!
Ses vi der?
Tag kalenderen frem og skriv København ud for den 27.-29. juni. Og den 28. juni skriver du La Marzocco 🖤 rRebel.
World of Coffee er Europas største specialkaffefestival og afholdes en gang om året. Hvilken by det afholdes i varierer, men i år er det Københavns tur, og det er vi utrolig glade for. Det er ikke kun et sted til at smage på kaffe – det er også et center for viden og fællesskab. Med foredrag, workshops og smagninger er det et sted, hvor både begyndere og eksperter kan fordybe sig i kaffens verden, lære nye teknikker og dele sine passioner med ligesindede. Kaffeproducenter, risterier og producenter af forskelligt udstyr samles i én og samme weekend, og samtidigt finder dele af kaffemesterskaberne sted. Det er i København verdensmesterskaberne i kafferistning, latte art og coffee in good spirits skal afgøres.
Roasters Village
Her samles små og store risterier fra alle verdenshjørner for at fremvise og byde gæster på sin kaffe. Der vil blive ristet, brygget og smagt til den store guldmedalje. Hos Roasters Village kan du tage del i de seneste trends inden for kaffeindkøb, håndtering, ristning og distribution.
Uddannelse og viden
Under festivalen vil der både være foredrag og workshops at deltage i. Ny videnskab, den seneste teknologi og bæredygtighed er nogle af de emner, der vil blive diskuteret og deles viden om. Festivalen er for dig, som er i branchen og vil lære mere om nye produkter på markedet, nye taktikker til forretningsudvikling eller forfine din viden inden for bæredygtighed. Men festivalen er også for dig, der bare godt kan lide kaffe, her har du mulighed for at tage del i hjertet af verdens kaffebranche.
Bestil dine billetter i dag, inden de løber tør. Det gør du her. Og på World of Coffees hjemmeside finder du al information om weekenden.
Nordic Coffee Fest´s Official Welcome Party!
Og lige som du troede, det ikke kunne blive meget bedre, byder vi velkommen til La Marzoccos "Out of The Box" event; en verden af innovation og kreativitet. Her kommer du ikke blot til at opleve kaffe, du kommer til at opleve en hel kultur. En arv. La Marzocco har for tradition at revolutionere kaffeverdenen med sine banebrydende maskiner, og "Out of The Box" fortsætter denne tradition ved at give dig muligheden for at udforske og eksperimentere med de nyeste teknologier og metoder til kaffebrygning.
Man kan sige, at Out of The Box er blevet en kraft i sig selv, hvor venner, partnere og kaffeelskere mødes til en rigtig La Marzocco-dag, hvor kærligheden til kaffe er det, der forener os. Og i år vil Out of The Box finde sted i vores showroom i København! Udover at det er en stor ære for os at tilbyde lokale til sådan et event, så føles det også ekstra fedt, da vi netop er flyttet til en ny adresse, som er et sandt kaffedrømmested.
Så uanset om du er en passioneret kaffeentusiast eller blot en nysgerrig sjæl, der gerne vil udforske kaffens fascinerende verden, byder World of Coffee i København og La Marzoccos "Out of The Box" dig på en rejse, du sent vil glemme. Velkommen til en verden, hvor kaffe ikke bare er en drink – det er en oplevelse.
Nu arbejder vi hårdt med alle forberedelserne og i slutningen af juni samles hele rRebel Skandinavien teamet for at stå klar og byde dig velkommen! Det bliver en weekend til historiebøgerne, og en perfekt start på en dejlig og længe ventet sommer.
Out of The Box er gratis, men du skal registrere dig. Det kan du gøre her.
Vi ses i København!
rRebels