I foråret udgav vi et blogindlæg med den ultimative guide til at steame perfekt mælk. Nu er sommeren og efteråret bag os, julen nærmer sig, og vi synes, det er tid til næste skridt – nemlig latte art.
At lave et hjerte eller en rosetta er noget, mange hurtigt ønsker at mestre, så snart de begynder at lave deres første cappuccino. Men forudsætningen for at lave latte art er perfekt steamet mælk.
Behersker du mælkesteaming, er du klar til at lære at lave latte art. Hvis du stadig er lidt usikker på, om du steamer mælken korrekt, kan du læse vores guide her og øve dig mere.
Gør dig klar, for nu skal vi hælde latte art!
Indhold
Latte art: Munkehoved (Monk’s Head)
Der findes uendelige variationer af latte art, men det mest grundlæggende design er munkehovedet.
Et munkehoved er en hvid plet med mælkeskum, som ligger i midten af koppen.
Munkehovedet er selve grundstenen til alle andre designs. Heldigvis er det nemt at lære og lærer dig teknikker som at hælde og fordele skum.
Lad os komme i gang!
Trin for trin:
Lav en espresso og steam mælk
Inden du begynder at hælde, kan du rotere koppen en smule, så espressoen hvirvler og bryder cremaen. Dette fjerner eventuelle luftbobler, så mælken og espressoen blandes bedre. Det samme kan gøres med mælkekanden, så mælken er helt blank og klar til at hælde med
Hold mælkekanden et par centimeter fra koppen, og begynd at hælde en tynd stråle midt i koppen. Det er vigtigt ikke at hælde for meget mælk på én gang, da vi ønsker at "løfte" cremaen. Dette er afgørende for at skabe kontrasten mellem mælken og cremaen på toppen. Hæld ikke for langsomt
Når koppen er omtrent halvfuld, stopper du hældningen og flytter kanden tættere på koppen
Begynd at hælde en stråle midt i koppen med et gradvist stigende flow. Nu skal der dannes en voksende hvid plet i midten af koppen
Tillykke! Du har nu lavet et munkehoved! Dette er fundamentet for al god latte art.
Latte art: Hjerte
Hjertet bygger på fundamentet fra munkehovedet, men lærer dig teknikken til at "trække igennem" mælken. Dette er med til at skabe fine linjer og giver vores mønstre struktur.
Trin for trin:
Lav en espresso og steam mælk
Inden du begynder at hælde, kan du rotere koppen en smule, så espressoen hvirvler og bryder cremaen. Dette fjerner eventuelle luftbobler, så mælken og espressoen blandes bedre. Det samme kan gøres med mælkekanden, så mælken er helt blank og klar til at hælde med
Hold mælkekanden et par centimeter fra koppen, og begynd at hælde en tynd stråle midt i koppen. Det er vigtigt ikke at hælde for meget mælk på én gang, da vi ønsker at "løfte" cremaen. Dette er afgørende for at skabe kontrasten mellem mælken og cremaen på toppen. Hæld ikke for langsomt
Når koppen er omtrent halvfuld, stopper du hældningen og flytter kanden tættere på koppen
Begynd at hælde igen, og lad en hvid plet vokse i koppen
Løft kanden lidt, mens du hælder, og træk mælkestrålen gennem pletten, indtil du stopper hældningen
Du burde nu have et hjerte! Tillykke!
At lave latte art kan være virkelig sjovt, men også meget frustrerende. I starten kan det være en god idé at fokusere på at skabe kontraster i koppen og øve dig på enkle former som en kurve og et hjerte.
Når du bliver bedre og ønsker at tage det et skridt videre, kan du øve dig på at centrere din latte art i koppen.
For at få latte art midt i koppen kan du tænke på koppen som en forlængelse af din arm (linje C-D). I den anden hånd holder du mælkekanden.
Hældetuden på kanden skal pege mod koppen (linje A-B). Ved at holde denne position får du en bedre hældeteknik, der hjælper dig med at løfte din latte art til nye højder.
Hvis du allerede kan lave et hjerte, hvorfor så ikke lære at lave en rosetta eller en tulipan? Teknikken er præcis den samme som for hjertet, men mønsteret ændrer sig, når du flytter kanden tættere på og begynder at "ryste" den.
Latte art: Rosetta
Trin for trin:
Lav en espresso og steam mælk
Inden du begynder at hælde, kan du rotere koppen en smule, så espressoen hvirvler og bryder cremaen. Dette fjerner eventuelle luftbobler, så mælken og espressoen blandes bedre. Det samme kan gøres med mælkekanden, så mælken er helt blank og klar til at hælde med
Hold mælkekanden et par centimeter fra koppen, og begynd at hælde en tynd stråle midt i koppen. Det er vigtigt ikke at hælde for meget mælk på én gang, da vi ønsker at "løfte" cremaen. Dette er afgørende for at skabe kontrasten mellem mælken og cremaen på toppen. Hæld ikke for langsomt
Når koppen er omtrent halvfuld, stopper du hældningen og flytter kanden tættere på koppen
Begynd at hælde gradvist mere til imens du bevæger kanden fra side til side i et zigzag-mønster samtidig med, at du trækker kanden langsomt tilbage for at lave rosetta mønstret
Når du har nået enden af koppen, løfter du kanden og trækker strålen gennem mønsteret, som ved hjertet
Nu har du en rosetta!
Latte art: Tulipan
Trin for trin:
Lav en espresso og steam mælk
Inden du begynder at hælde, kan du rotere koppen en smule, så espressoen hvirvler og bryder cremaen. Dette fjerner eventuelle luftbobler, så mælken og espressoen blandes bedre. Det samme kan gøres med mælkekanden, så mælken er helt blank og klar til at hælde med
Hold mælkekanden et par centimeter fra koppen, og begynd at hælde en tynd stråle midt i koppen. Det er vigtigt ikke at hælde for meget mælk på én gang, da vi ønsker at "løfte" cremaen. Dette er afgørende for at skabe kontrasten mellem mælken og cremaen på toppen. Hæld ikke for langsomt
Når koppen er omtrent halvfuld, stopper du hældningen og flytter kanden tættere på koppen
Lav en runding som ved hjertet, men i stedet for at trække mælkestrålen igennem laver du blot en ny runding bag den forrige
Gentag ovenstående trin for at lave flere rundinger bag hinanden
Når du er klar med den sidste runding, løfter du kanden og trækker mælken gennem alle rundingerne uden at stoppe hældningen
Nu har du en tulipan!
Nu hvor du kan det grundlæggende, er det vigtigste: øv dig, øv dig, øv dig! Søg gerne inspiration og yderligere tips på YouTube.
Held og lykke med din latte art!
Vi tales ved,
rRebels
Comments